Om kulturen…

Hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle socialle, religioese, etniske grupper – og har det nogen betydning)?

Kechene Childrens Youth and Rehabilitation Center er foerst og fremmest et hjem for unge piger, men der bor ogsaa et mindretal af drenge under 12 aar. Boernene er der fordi de er foraeldreloese eller fordi foraeldrene ikke kan tage vare paa dem fordi de er blevet ramt af menneskeskabte- eller naturkatastrofer.

Boernene er kristne ortodokse eller protestanter. I det daglige har det ingen betydning – dog maa de ikke praktisere deres religion paa hjemmet da de tidligere har haft erfaring med voldsomme religionskrige mellem boernene! 

Hvordan rummes forskellige kulturtraek i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv)?

Alle har ret til deres egen religion, uden at praktisere den paa hjemmet. Uden for hjemmets mure maa de goere hvad de vil.

Hvilke hoejtider og fester holder man, og hvordan goer man det?

Den eneste hoejtid vi har oplevet var nytaaret som i Etiopien er den 11. sep. Der blev lagt op til at det var en stor dag og vi blev af personalet nogle dage foer inviteret til frokost og vi forstod det som (og forventede) at alle skulle moedes og spise sammen. Saadan blev det dog ikke…

Da vi kom havde stoerstedelen af personalet, paa naer de noedvendige plejere, fri den dag. Dog havde alle taget fint toej paa og de mindste var nyvaskede. I loebet af formiddagen blev der lavet popkorn til de smaa og der blev danset en smule etiopisk dans (kaldet estika). Derudover blev der forberedt speciel mad – bestaande af waat med gedekoed og en slags suppe og der var i dagens anledning en sodavand til hver af boernene.

Da vi skulle have frokost fandt vi ud af at spisningen ikke var anerledes end normalt og at alle spiste hvor de plejede – opdelt! I den store spisesal, hvor vi var inviteret til spisning, viste det sig at vi var det eneste “personale” og at pigerne gjorde som de plejede – hentede mad og gik op paa deres vaerelser for at spise den. Vi blev inviteret med op paa et af vaerelserne hvor vi hyggede med 4-5 piger og dette var saa nytaarsdag!

Det var meget hyggeligt, men vores forventning om en stor faellesfejring faldt godt nok til jorden!

Hvordan inddrages familierne/foraeldrene i institutionens liv?

Familierne er ikke som saadan inddraget i institutionens liv. Dog har de tilladelse til at faa boernene paa besoeg et par gange om aaret. Isaer ved hoejtider og max 5 dage i traek!

Mange af de store piger holder selv kontakt med deres soeskende, som de besoeger om eftermiddagen og i weekenderne naar de har lyst

Hvilken institutionskultur er der paa stedet? Er der diskussioner/refleksioner. Er der staerk styring fra ledelse? Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/paedagoggikken? 

Institutionen er Governmental og der er derfor nogle retningslinjer fra regeringen. Mr Lukas, som er leder, skal videregive rapporter om stedets gang. “Overplejeren” fra hvert hus rapporterer hver uge til Mr Lukas. Der er kun “personalemoede” hvert halve aar, hvor der diskuteres aendringer.

Ud fra vores synspunkt er der staerk styrelse fra lederen – de skal spoerge ham om naesten alt og han skal godkende f.eks. laegebesoeg!

Min hverdag i Addis Ababa

Uret ringer kl. 6.00 og 6.30/6.45 er vi ude af doeren paa vej til bussen. For enden af vores vej kan vi komme med en groen Higer bus eller en af de blaa minibusser til Megananja. Alt afhaengigt af tidspunktet kan vi komme med en bus med det samme eller risikere at vente mens flere fyldte busser koerer forbi os. Det magiske tidspunkt hvor transporten bare koerer derudaf svinger lidt og det er kun et spoergsmaal om minutter foer man misser det! Naar vi saa kommer til Megananja, som er et stort bus og taxa knudepunkt, saa bliver det endnu svaerere for os at komme videre! Busserne har ikke nogle faste destinationer eller faste holdepladser og chauffoerene bestemmer stort set selv hvor de vil koere hen. En gut staar udenfor og raaber destinationen og naar vi endelig hoerer vores, som er Arat Kilo, er der 100 andre der skal samme sted hen. Og koe kultur er der altsaa ingen af I Etiopien saa alle folk loeber hen til bussen og skubber og maser for at komme ind (nogle gange faar de folk der allerede er i bussen slet ikke lov til at komme af foer det loes med at komme ind!). Det er egentlig ret fascinerende at se og de fleste af dem har et smil paa laeben mens de staar og skubber og maser hinanden. Dog holder vi os lidt tilbage fra tumulten (af frygt for at faa et blaat oeje!) og busserne bliver meget hurtigt fyldte, saa vi plejer at se et par stykker koere foer vi selv kommer med en. Men naar vi saa endelig kommer til Arat Kilo er klokken 8.00/8.15 og derfra gaar vi resten af vejen op til Kechene. Det er et godt stykke vej og vi er deroppe ca. 8.45/9.00 alt afhaengigt af hvordan turen er gaaet.

 

Naar vi ankommer til Kechene er alle boernene fra 5 aar og opefter taget I skole og kun de mindste boern I alderen 0-3 aar er tilbage. Som regel leger de aeldste af dem  (1 ½-3 aar) udenfor naar vi kommer og de yngste ligger stadig inde I deres senge. Vi starter med at sige godmorgen rundt omkring paa hjemmet (en rigtig Etiopisk hilsen tager ret lang tid fordi man af hver enkelt person bliver spurgt mange gange hvordan man har det, vel og maerke paa forskellige maader men man skal give det samme svar, samtidig med at man giver haand og kindkys varierende af 3-5 alt afhaengigt af hvor godt man kender hinanden!) og det kan tage sin tid. Derefter leger vi med de aaldste, laver forskellige aktiviteter og foelger deres spor. Nogle gange er de mindste taget ud inden vi kommer, men ellers tager vi dem med udenfor eller ned paa gulvet paa et taeppe indenfor for at faa dem ud af sengene og stimulere dem lidt.

Op af formiddagen ved en 10-10.30 tiden faar boernene broed eller vand eller the og kl 12 faar de frokost. Nogle gange sidder de inde ved et bord og spiser Injada (traditionelt etiopisk mad bestaaende af en surdejs pandekage med en krydret sauce, ofte bestaaende af linser, ovenpaa) og andre gange saetter en af plejerne sig paa en stol med boernene staaende omkring sig saa hun med haanden kan fodre dem en efter en. Umiddelbart er den sidst naevnte metode for mig ikke at foretraekke da jeg mener boernene boer spise selv, men i den etiopiske kultur er det at man fodrer et andet menneske et tegn paa omsorg og respekt, saa hensigten kan jeg ikke protestere imod. Efter frokost bliver boernene sat paa potte inden de skal sove til middag frem til en 2-3 tiden om eftermiddagen. I den periode spiser plejerne og os frokost og drikker kaffe. Kaffe ceramonien (hvor man faar 3 kopper kaffe – foerst en staerk kop, men saa bliver de mildere efterhaanden som der brygges videre og de er altid fyldt med sukker) er en stor del af den etiopiske kultur og isaer plejerne synes det er en vigtig del af deres dag. Men det tager sin tid, saa ofte bliver kaffen nydt med en af de yngste, som I dette tidsrum er vaagen, paa armen. Plejerne vaelger nogle gange at overhoere evt. graad inde fra huset fordi de helst vil nyde kaffen I fred, men det har heldigvis aendret sig bare lidt efter vi er begyndt at tage dem med ud.

 

Der er paa Kechene ikke nogen faelles holdning til hvordan tingene skal goeres og de skiftende hold af plejere goer tingene paa hver deres maade, hvilket goer det svaert for os at skabe stabilitet og nogenlunde forudsigelighed for boernene! De fleste af dem ser ikke aktiviteter og stimulation som en noedvendighed for boernene og gaar mere op i kaffeceramoni, madlavning og hyggesnak end at lave noget sammen med boernene. Vi proever at vise forskellige aktiviteter, men ofte lukker de doeren ind til rummet vi og boernene befinder os i eller de gaar ikke med os naar vi gaar tur, hvilket goer at VI er paa boernene mens DE passer sig selv. Havde vi ikke vaeret der, saa havde boernene ogsaa faaet lov til at passe sig selv og blive lukket ind i et rum uden voksent opsyn! Der er tre plejere som faktisk er paa boernene og goer tingene meget taet paa vores maade og de er rigtigt gode til at se hvad vi laver og rose os for vores metoder. Det er fedt at vaere paa arbejde med de tre, men desvaere koerer de skiftehold derude saa det er maaske en eller to gange om ugen (hvis vi er heldige!) at vi er paa arbejde med dem. Resten af tiden staar vi stort set alene med boernene uden nogen form for kollegial stoette eller samarbejde fra plejerne. Personligt er de meget glade for os og vi snakker lystigt sammen paa amharisk og engelsk, men hvad angaar boernene saa er vi meget langt fra hinanden og vores kommunikation er for daarlig til at snakke fagligt sammen og give os mulighed for at forklare hvorfor vi goer som vi goer og hvorfor de ogsaa boer goere det!

 

 

Nogle af de store boern kommer til Kechene for at spise frokost og gaar efter 30-45 min. tilbage til undervisning paa skolen. Nogle af de store piger slutter skoledagen ved middagstid og er ogsaa paa Kechene om eftermiddagen hvor de vasker toej, laver lektier og sidder og snakker ude paa trappen foran hovedbygningen. Hvis de har brug for hjaelp eller lyst til at snakke, kommer de ofte ned til os i boernehuset. Ved en 3-4 tiden kommer resten af skole boernene hjem og vi bruger tid sammen med dem, enten ved at lave aktiviteter, snakke eller hjaelpe dem med lektier. Ved en 5 tiden afslutter vi dagen paa Kechene og tager hjem.

 

Vi gaar tilbage til Arat Kilo hvor vi kan handle ind til aftensmaden, hvorefter vi tager turen tilbage til Megenanja og skifter til en bus videre hjem. Hjemturen er ogsaa midt I myldretiden saa den er ofte lang og “crowded”, men heldigvis moeder vi rigtigt mange soede, venlige og underholdende mennesker paa vores ture frem og tilbage og det skal ogsaa naevnes at I busserne rykker man sammen saa der sidder mindst 3 paa hvert saede for at goere plads til saa mange som muligt. Man kommer hinanden ved og faar brudt nogle intimgraenser paa disse busture, men efter en del tilvaending er det faktisk ret hyggeligt! Den sidste bus koerer ikke helt ud til vores vej, saa det sidste stykker tager vi I en tuk-tuk (en overdaekket knaldert med plads til 4-5 personer) foer vi er helt hjemme. Paa dette tidspunkt er klokken naaet 7. Det er blevet moerkt og vi gaar direkte igang med aftensmaden. Resten af aftenen gaar med hygge, afslapning, laesning eller diverse andre projekter og kl. er sjaeldent mere end 10 foer vi alle er gaaet I seng og klar til en ny dag I morgen.                

Institutionens paedagogik

Vi har nu vaeret paa Kechene i naesten 3 mdr og er efterhaanden blevet indkluderet i dagligdagen. Plejerne forstod i starten ikke rigtigt hvorfor vi var der og gik mere op i at opvarte os end at lade os udfoere praktisk arbejde. Det er heldigvis aendret (dog stadig ikke helt optimalt – men der er sket stort fremskridt) og de lader os nu hjaelpe dem. Men ingen af dem taler saerligt meget engelsk saa sprogbarrieren er en stor udfordring! Der er ingen tvivl om at de er glade for os og de svarer gerne naar vi spoeger om noget, men deres begraensede engelsk og vores begraensede amharisk goer at faglige samtaler bliver meget overfladiske eller helt umulige at have. Da vi ikke har nogen til at oversaette for os sammen med plejerne, er svarerne paa foelgende spoergsmaal stort set baseret paa egne observationer, supleret med Mr. Lukas’ (lederen) forestillinger (som dog ikke altid stemmer overens med praksis).

Det er aergerligt ikke at kunne inddrage plejernes egne synsvinkler, som muligvis kunne give andre svar, men uden den mulighed er vi kommet frem til foelgende om institutionens paedagogik: 

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?

De ansatte har som saadan ingen uddannelse, men har stor erfaring fra eget liv med at passe boern. Efter noget tids ansaettelse paa Kechene kan de faa tilbud om at komme paa et 14 dages kursus om hvordan man tager sig af spaedboern. Disse kursus tilbydes af forskellige organisationer.

Hvilke faggrupper udfoerer det arbejde, der i Danmark ville blive varetaget af paedagoger?

Det goer ufaglaerte plejere med erfaring indenfor boernepasning. Derudover er der tilknyttet en psykolog som varetager nogle omraader indenfor vejledning som en paedagog i Danmark ogsaa ville vaere kompetent til at haandtere.

Der findes i Etiopien ikke en decideret paedagog uddannelse, men det er paa universitetet muligt at tage enkeltfag eller uddannelser som f.eks. sygeplejerske eller psykologi, der jo ligesom paedagog uddannelsen er humaniske uddannelser og rummer visse ens elementer.  

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til boernene?

P.g.a sprogbarrieren har det ikke vaeret muligt at stille plejerne det direkte spoergsmaal. Vores indtryk er at de i bund og grund handler efter bedste mening, men at det ikke noedvendigvis betyder at barnets tarv kommer i foerste raekke. F.eks. kan de finde paa at bede de 2-3 aarige boern om at sidde stille paa stole udenfor, uden tilladelse til at lege, for at undgaa at de bliver beskidte!

De svarer gerne (efter bedste evne) naar vi spoerger hvorfor de goer som de goer, men altid meget kort. Om det korte svar skyldes sprogbarrieren eller at tankerne bag handlingerne ikke er stoerre er svaert at sige.

Er institutionen styret af “laeseplan” eller andre centrale forordninger?

I hvert hus er der valgt en oeverste leder, som ugentligt rapporterer til Mr Lukas. Hvis tingene ikke fungerer optimalt eller et bestemt problem opstaar saa indkaldes der til moede mellem plejerne og Mr Lukas. Hver 6. maaned er der fastlagt et moede hvor der diskuteres (og dikteres) nye regler og tiltag.

vi ved paa staaende fod ikke hvad de ugentlige rapporter indeholder, men vi er blevet fortalt at det kan vaere f.eks. notater om boern der pjaekker fra skole eller ikke udfoerer deres pligter. Boernene faar derefter en straf som f.eks. at deres udgangstilladelse for weekenden tages fra dem. 

Hvilke didaktiske overvejelser goer de ansatte?

Institutionen har ingen kultur omkring didaktiske overvejelser. Mr Lukas mener, at dette er et personligt valg og at man efterhaanden som man bliver voksen ikke bruger didaktik saa meget fordi man allerede ved hvorfor man goer som man goer. (Var der nogle der sagde supervision?) 

Hvilke sider af laeringen laegges der vaegt paa?

Institutionens hovedmaal er at alle boernene skal have en god fremtid og mulighed for at starte et godt liv. Opdragelse og uddannelse er i fokus for at give dem ressourcerne der skal til for at skabe en stabil tilvaerelse. Der arbejdes paa at hvert enkelt barn faar de bedste muligheder ved f.eks. at sende dem paa privat skole selvom de kun er berettiget til at gaa i governmental school. Adoptionen er ogsaa en vigtig faktor for institutionen idet at boernene faar en familie, stabilitet og mulighed for bedre uddannelse i f.eks. USA.  

Hvilke specielle traek ved paedagogikken goer indtryk paa mig?

Der er ikke nogen faelles retningslinjer i institutionen og de forskellige plejere synes at handle ud fra deres egen habitus. Dog er der enkelte plejere som handler taettere mod vores overbevisning og vi er begyndt ogsaa at se udvikling i andres handlemoenstre. Hovedtraekkene er opdragelse paa etiopisk vis, men alligevel for vi naermest klapsalver og klap paa skulderen naar vi f.eks. tager de 8 mdr gamle boern ud af sengene og med udenfor. Nogle af plejerne ved godt hvad der boer goeres, men goer det alligevel sjaeldent selv, saa forskellen fra dem og os er ikke hensigterne men handlingerne.

Maal for praktikken

Med praktikken oensker vi at opnaa at institutionen bliver mere harmonisk og at samspillet mellem barn/barn og barn/voksen udvikles saaledes at gensidig respekt og empati opstaar, samt at boernenes sociale kompetencer udvikles.

Udover disse overordnenede maal har vi sat fokus paa almene forbedringer i hverdagen. For at opnaa dette har vi sat foelgene maal for de forskellige aldersgrupper:

Lillegruppen (0-6 aar):

Hygiejnen forbedres (bl.a. rent toej, toiletvaner,bad)

 Sove + spisetider = fast rutine

 Stimulering (ud af sengene, legetoej, blive set)

 Tilknytning (oejenkontakt, kommunikation)

 Udvikling af empati

Mellemgruppen (7-13 aar):

Udvikling af empati

Almen dannelse (samspil med andre, ord i stedet for slag)

Udvikling af gensidig tillid, selvvaerd og selvtillid

Ressourcer til selvaktivitet/aktivering

Individualitet frem for at vaere medloeber

 

Storgruppen(14-18+ aar):

Udvikle empati

Almen dannelse (respekt for sig selv og andre, selvbevidsthed, kommunikationen med andre)

Faellesskab via faelles tredje (aktivitet med andre)

Udvikling af selvvaerd/selvtillid

Udvikling af faerdigheder (initiativ, engelsk, individuel interesse)

Individualitet frem for medloeber

 

Personalet (plejerne):

Hygiejne (f.eks. ved bleskift)

Samspil med boernene (se boernene, knaehoejde, oejenkontakt)

Lige behandling af alle boern

Stimulere boernene via daglig kontakt og lege

 

For at opnaa vores maal vil vi drage nytte af egne praksis erfaringer, samt tillaert og ny almen teori indenfor omraaderne tilknytning, empati, selvvaerd osv. Derudover vil vi soege raed og vejledning hos vores danske kollegaer i Etiopien og evt. soege vejledning hos kollegaer i Danmark. Samtidig vil vi bruge internettet til at soege relevante oplysninger.

 

Manglende naervaer, indlevelse, hygiejne og opdragelsesmetoder er bare nogle af de paedagogiske faglige holdninger som i vores paedagogiske forstaelse ville vaere anset som uacceptable hvis dette havde foregaaet i en dansk institution. Efter paa bedste vis at indleve os i den etiopiske kultur er det gaaet op for os at nogle af vores graenser er blevet rykket for hvad der normalt ikke ville vaere acceptabelt. Vi har indset at vi er blevet paavirket af en etiopisk institutionskultur, som har opdragelse og noedvendig plejning frem for paedagogik i hoejsaedet.

Derved ikke sagt at vi accepterer 100% forholdene men med kulturen og ressourcer i baghovedet har vi vaeret medsaget til at gaa paa kompromis og moedes paa midten med vores egen overbevisning  f.eks. i forhold til hygiejnen. Mange faglige holdninger som opdragelses metoder kan vaere svaert at acceptere, men vi har dog forsoegt og forsoeger stadig at forstaa aarsagen til disse set i lyset af kulturen. Her har vi ogsaa maatet indse at vores paedagogiske overbevisning har maattet indgaa et kompromis og har maatet vende den anden side til og bare fungere som troestere. Det kan ofte vaere haardt at tilsidesaette sin egen overbevisning, men med kulturen taget i betragtning og set i forhold til de normer og vaerdier vi selv er opdraget med, kan man ikke forvente at de deler samme paedagogiske overbevisninger. Vi kan heller ikke forvente at vi kan aendre deres holdninger helt, men vi kan dog goere en forskel ved at give dem nye metoder.

OBS!

I inst6itutionsbeskrivelsen bruger vi Etiopisk Tidsregning i forbindelse med de forskellige aarstal. Forklaringen er som fooelger: Etiopien har deres egen tidsregning og dermed en helt anden kalender end vi har. De befinder sig nu i aar 2000 (paa vej til aar 2001 – Nytaaret er den 11. september). De er altsaa ca 8 aar “bagud” i forhold til vores tidsregning og de aarstals facts vi naevner i beskrivelsen er derfor ikke saa “foraaldede”.

Institutionsbeskrivelse – Kechene Children and Youth Rehabilition Center

Kechene Children and Youth Rehabilition Center

• Præsentation: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, ligger i ”Kechene”, som er et lille byområde i det nordlige Addis Ababa. Det er placeret langs floden som løber gennem Addis Ababa, og derved er det omgivet af frodig natur. Derudover ligger området Kechene længere oppe i bjergene, hvilket giver en fornemmelse af landsby stemning, væk fra storbyen. Selve børnehjemmet er placeret midt på en bakke, og er omkredset af en stor mur, som flugter bakken rundt.

Man kommer ind på børnehjemmets område gennem en port, hvor der er et lille vagtskur. Dette har til formål, at holde øje med ankomne og udgående. Fra indgangen fører en vej op til hovedbygningen og administrationen, som ender i en gårdsplads. Videre herfra går en lille sti, som fører hen til skolebygning, som er blevet opført her i sommer uden endnu at være i brug, vandforsyning og den relativ nye lægebygning.

Drejer man til venstre ved porten, kommer man hen til det lille børnehus, der rummer de 0- 13 årige børn. Huset er aflangt med en veranda placeret ud mod en lille plads, som fungerer som en slags have. I den ene ende, er der placeret et køkken, hvor der laves små måltider til de små, og mælk. Den anden ende rummer også et rum, som fungere som en lags lager og opbevaringsrum. Midten af verandaen, fungere derved som samlingssted for personale og børn. Fra verandaen går døren ind til huset, hvor man kommer man ind i et stort rum, som er et fællesrum og samtidig er spise sal, ved måltiderne. Til venstre er et soverum, som rummer 7 piger over 8 år. Videre ud af fællesrummet, kommer endnu et rum med skabe. Det er både personale, opbevaring og nogle af børnenes personlige skabe. Til venstre ligger de fem drenges soverum og personale sengen. Videre ud af rummet kommer man til gangen hen til toilettet. Gangen fungere samtidig som tørrerum, nogle har skabe og opbevaring. Toilettet rummer 5 porcelæn belagte huller, en lang vask med to haner og et badekar. Rum cirkulationen forbedres af, at vinduerne ikke er af glas men af ødelagt net.
Til højre i fællesrummet kommer spædbørnsrummet, som indeholder 8 små senge og en gammel seng anvendt som puslebord. I dette værelse er der fire spædbørn alder? Og to drenge på omkring 1 – 1½ år. I rummet går en dør ind til et andet værelse, som kun benyttes som soveplads for de 2 – 5 årige. Herfra kommer det sidste rum, som er fyldt med gamle køjesenge og madrasser, indeholder en kommode med børnenes tøj og som benyttes som legerum.

Videre fra børnehusets ”have” går en sti, som fører til vaskerum og bad for alle og en sti som går hen forbi biblioteket. Biblioteket har både fagbøger og skønlitteratur for en hver smag og på engelsk og amharisk. Det har også computere, som for tiden er ude af drift. Det meste af materialet og computerne er doneret af privat personer og organisationer. Bag biblioteket fører stien videre hen til køkkenet. Der er to rum, hvor af det ene er mad lager og det andet er ildstedet. Her bliver morgen teen, frokosten og aftensmaden til alle 110 børn tilberedt. Brødet og Injata får de ude fra. På vejen fra biblioteket til køkkenet, går man forbi tørrestedet, med masse af tørresnore, altid med tøj på.
Ved siden af køkkenet, er endnu et hus, dette er for tiden ikke i brug, men bruges som losseplads for bl.a. Gammel elektronik. Ved siden af ligger også børnehjemmets udendørs losseplads til affald m.m. Mellem dette hus og hovedbygningen, er vaskedamernes tørreplads, som derved er fyldt med de mindre børns vasketøj og rene bleer.

Man kommer ind til hovedbygningen, som rummer de store piger, ved at gå op af en stor trappe, fra gårdspladsen. Man kommer ind i en stor gang, uden lys, hvor der er adgang til 5 værelser, heraf det ene er personale. Videre går gangen hen ad højre, til en trappe op til 1 sal, tv stue og til et værelse for enden. Dette værelse fører videre, til endnu et værelse. På 1 salen, er der 7 værelser, og et stort rum med skabe, som ikke umiddelbart bliver brugt. Væggene i huset, er neutrale og bare.

Værelse beskrivelse: Der sover ca. 5 piger i hvert værelse (mindre/mere), i køje senge. I midten har de et bord og stole, hvor de har mulighed for at lave deres lektier med m.m. Pigerne har på værelset, deres eget personlige skab, som ofte er prydet af billeder og plakater af dvs. idoler. Væggene har de samme farver, men nogle har pyntet med plakater og lign. Nogle har også radioer.

Tv – stuen, er et stort rum, hvor der står et tv i det ene hjørne på et bord. Dette betyder, at der er lignet 3 stole række op, hvor børnene kan sidde. De ser ofte musikvideoer fra Indien og USA, som de selv har købt. Engang imellem, bliver der set film over parabolen eller løb.

Hovedhuset rummer i ”kælderen” spisesal for pigerne og vaskerum for vaskedamerne.

Administrations huset: er forsynet med fire store døre. Det første er ind til toilettet, den næste er til sekretariatet, arkiv og Mr. Lukas kontor. Tredje dør fører ind til 2 kontorer og et aflåst rum, og den sidste dør er personale kontorer. Bygningen er afskærmet af en blik væg for enden og en hæk foran. Bag hækken fører en sti op til en bygning, som er aflåst, men dog indeholder et rum med bl.a. bordfodbold og bordtennis.

Fra gårdspladsen kan man gå op til den asfalterede boldbanen, som indeholder basketball og volleyball net, omgivet af store træer. Ved siden af denne, er en lille legeplads med gynger, rutsjebane og klatrestativ.

Hele børnehjemmets areal er temmelig stort og omgivet af træer, blomster og græs m.m.. Det er præget af naturens gang, og bygningerne er derved bygget op og ned af små bakker, og naturen omkring er også præget af ujævnt terræn. Dette gør desværre den naturlige legeplads svær at bruge.

• Finansiering: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, er en offentlig institution som er finansieret af the government (staten). Derudover suppleres med bidrag, fra forskellige private organisationer. De har til formål, at gå ind og hjælpe børnehjemmet hvis de har mangel på midler til de nødvendige ting, dette kan f.eks. være bygning af den nye skole, restaurering af bygninger m.m.
Hjælpeorganisationer tilknyttet;
- Danish projekt group/Ewiket Lehbret supporting association
- Glanedy center for adoption
- Denmark adoption center
- Enkamero ferla familya
- Unite relief and development association

Børnehjemmet har et dagligt budget der hedder, at de får 9 Birr pr. barn og 11 Birr pr. teenager. Dette skal finansierer mad, tøj og fornødenheder. Børnene får nyt tøj og sko engang om året, de mindre deler tøj. Børnene skal selv finansiere dvs. blade, musik, produkter hvis dette er et ønske. Pengene kommer fra at arbejde eller fra familie.

• Historien: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, gik tidligere under navnet Kechene Childrens home. Det blev i 1948, etiopisk tidsregning, etableret af den daværende dronning Mennen, kejser Haile Selassie´s kone. Formålet med hjemmet var dengang, at hjælpe blinde børn og senere begyndte hjemmet også, at tage imod forladte og forældreløse børn. Hjemmet tog indtil 1998, etiopisk tidsregning, ikke imod særlig mange børn, hvilket ændrede sig og fra 1998 – 2000, etiopisk tidsregning, hvor antallet var op på 190. I dag rummer Kechene Ca. 112 børn, hvilket er svingene.

• Formålet: Børnehjemmets funktion er først og fremmest, at forbedre livet for de børn, der har været ofre for menneske skabte- eller naturkatastrofer. Det overordnet mål er, at give børnene social service tilbud, så de har mulighed for at udvikle og vokse hensigtsmæssigt, indtil de når de 18 år.
Kechene’s funktion er herunder at;
- Udfylde de basale behov; mad, tøj, tag over hovedet og sundhedspleje.
- Give uddannelses muligheder og økonomisk dækning af skolegang og materialer.
- Tilbyder vejlednings samtaler til børnene.
- Reintegrere unge i samfundet, som er over 18 år.
- Er en del af adoptions program.

Derudover har børnehjemmet tilbud om, at give dem forskellige erhvervsmæssig træning, som herunder under, kan være basal computer læring, frisør træning m.m. Samtidig tilbyder de ture til seværdigheder og områder uden for Addis Ababa.

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om disse mål og formål, bliver revideret eller holdt under opsyn.

• Normering: Der er 59 ansatte lige pt. De ansatte tæller alt fra vaskekoner, plejere, administration og folk udefra, som er tilknyttet børnehjemmet på den ene eller anden måde.
De ansatte på selve børnehjemmet arbejder på skiftehold. Tilknyttet det lille børnehus, er der som regel 4 plejere på vagt, om formiddagen og eftermiddagen og der er sovende nattevagt i det lille børnehus. I hoved huset, er der 2 plejere på vagt, hele døgnet. Der er tilknyttet ydermere en vagt hele døgnet, og en chauffør.

Plejerne er ikke uddannede, men har erfaring fra eget liv og har modtaget efter uddannelse i, hvordan man plejer f.eks. spædbørn bedst muligt.

• Børnehjemmet har tilknyttet en læge, som tager sig af småtingene. Er det mere alvorligt, tilbydes børnene hjælp på de offentlige instanser, uden betaling.

• Anbringelse: Børnene kommer ofte fra familier med hårde vilkår, der derfor er blevet nødsaget til at give et eller flere børn væk, mens andre kan være fundet direkte på gaden. Familien eller andre ind forstående kontakter ofte selv staten, fordi de har få midler eller ringe mulighed for tage sig af børnene. Staten har til opgave, at kontakte børnehjemmet, og fra at kontakten er skabt til staten til barnet er anbragt, går der ca. 5 dage. Men sagsbehandlings tiden afhænger dog af sagen. Det er imidlertidigt politiets opgave, at indberette gadebørnene til staten, og derefter afleverer børnene til børnehjemmet.

• Fordeling: Der er pt. 112 børn på hjemmet. De er fordelt i bygninger, hvoraf en ene er hovedbygningen. I børnehuset bor ca. 27 børn, fordelt således;
- 7 piger i alderen 10 – 13 år.
- 3 piger i alderen 4 – 5 år.
- 5 drenge i alderen 8 – 12 år.
- 6 drenge i ca. børnehave alder (2 -3 år.)
- 2 drenge på. 1 – 1½ år.
- 4 spædbørn, lige fordelt køn.

Hovedhuset rummer ca. 85 piger i alderen 14 – 18 + år. Der er der et par stykker, antal ukendt, som er over 18 år. De indgår i reintegrerings programmet, og bliver ofte på børnehjemmet til de har overstået deres uddannelse. Nogle af de ældre piger, bor stadig på børnehjemmet, da de har været glemt under anden ledelse, og derved ikke har fået afsluttet deres skolegang. Inden de forlader hjemmet, kommer de i forskellig lære som f.eks. madlavning.

Ud af de 112 børn, er der kun en der er fysisk handikappet.
Børnene får forskellige uddannelse, hvoraf største af dem går i Elementary school (1 – 8 grade) eller Highschool (9 – 10 grade). Enkelte forsætter på College, universitetet og andre uddannelser. Flere af dem følger ikke deres klassetrin aldersmæssigt.

• Adoption: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, er med I et adoptions program, hvor de adoptere til hele verden. De har dog bedst kontakt til USA, og dette betyder at størstedelen bliver adopteret dertil. I begyndelse af 1999, etiopisk tidsregning, blev 15 børn adopteret, hvor største delen var store piger. Allerede i år, er flere børn blevet adopteret.
For at kunne komme i betragtning, skal man som på alle andre government institutioner i Etiopien, være godkendt at både ens hjemland og Etiopiens government. Ifølge Glanedy center for adoption (USA), varer sagsbehandlingstiden ofte 1 år eller mere. Når man er blevet godkendt, kan man vælge hvilken alder, inden for interval og køn barnet skal have, derefter bliver barnet udvalgt af adoptionsbureauet. Forældrene opholder i Addis Ababa i ca. en uge, i den mellemliggende tid besøger de flere offentlige børnehjem, herunder Kechene Children and Youth Rehabilition Center, for at de kan se hvor børnene kan være kommet fra og hvordan kulturen er. Hver fredag kommer flere adoptions forældre, med bureauet for at besøge børnehjemmet.

Vi har desvaerre endnu ikke kunne finde en computer der kan uploade billeder, saa dem maa i have lidt taalmodighed med. Vi arbejder paa hoejtryk paa at faa dem lagt ind hurtigst muligt.

Hverdag i Addis…

Efter at vaere startet paa Kechene for to uger siden er det saa smaat ved at vaere hverdag her i Addis… og dog ikke! For vores hverdag byder stadig paa saa mange ukendte og uforudsete ting at det i hvert fald ikke kan sammenlignes med en normal hverdag derhjemme. Vi tager to forskellige busser hver vej og gaar det sidste stykke til og fra Kechene (tager 1 1/2 – 2 timer hver vej) men selvom vi goer det hver dag, saa er turene slet ikke ens! For det foerste saa er der intet system i bus koerslerne saa man kan ikke vide praecis hvornaar bussen gaar til ens destination (og destinationen kan skifte MENS men sidder i bussen saa man maa staa af og hoppe paa en anden) og faar det andet er vi stoedt paa en masse hjaelpsomme og meget snaksagelige mennesker paa disse ture. Det overrasker mig stadig hvor hjaelpsomme de fleste Etiopiere er og deres mentalitet ligger virkelig langt fra de fleste danskeres! I bussen rykker man sig altid sammen saa der sidder tre paa et saede og man staar meget taet, saa man kommer virkelig hinanden ved og soerger for at der er plads til alle. Der er en mand eller dreng i bussen der raaber destinationen og gaar rundt og tager imod pengene (ca 1 Birr pr person = ca 50 oere i DK) og spoerger folk hvor de skal af. Og saa er der ellers musik paa anlaegget paa fuld skrue og i de fleste tilfaelde en helt igennem glad stemning i bussen – det er virkelig hyggeligt! Derudover falder vi meget hurtigt i snak med folk paa gaden. Der er selvfoelgelig de folk der raaber “Hey You” eller “Forreint” (= hvid) efter os (nogle gange vaelger jeg helt at ignorere det fordi det er irriterende i laengden), men vi moeder flest folk der siger “Hello, how are you” eller “Wellcome to Ethiopia” og folk der spoeger os hvor vi er fra, hvor laenge vi bliver, hvad vi synes om Etiopien osv… De fleste folk (hovedsageligt maendene) er meget snaksagelige og de giver os deres numre og siger at vi bare skal ringe hvis vi faar brug for hjaelp eller vil komme forbi. Nogle af dem har vist ikke helt rent mel i posen, men min opfattelse er at de generelt bare oensker at hjaelpe. Mange af dem gaar ind for et Etiopien skal blive mere touristet, saa de oensker at give et godt indtryk.

Paa Kechene er jeg kommet til at laere mange af boernene ret godt at kende (og er selvfoelgelig allerede faldet pladask for nogle af dem!) men der er ogsaa nok at tage fat paa! Boernene har ferie indtil midten af september og det er begraenset hvad de laver i loebet af dagen. De store teenage piger bruger meget tid paa deres vaerelser med at hoere musik, ordne hinandens haar, haekle og snakke. Nogle af dem er meget svaere at komme ind paa, men de fleste af dem er toet meget op og er utroligt snaksagelige og nysgerrige paa hvem vi er og hvor vi kommer fra. I starten var de ikke saa meget for at tale engelsk eller i det hele taget at proeve at kommunikere med os, men det gaar allerede meget bedre og vi faar klaret os med engelsk, amharisk, tegnesprog og en masse taalmodighed. Det kan tage lang tid at naa frem til pointen, men vi naar den naesten altid! Vi har faaet lokket nogle af dem ud for at spille basket – og volleyball, men det er altid de samme der kommer og de fleste af dem gider ikke at spille paa banen som ellers er beregnet til det samme. Banen er ogsaa meget glat og ligger i skyggen saa jeg kan egentlig godt forstaa dem, men Michelle og jeg har nu en plan om at goere banen mere tiltagende for dem saa de gider bruge den. Detaljerne arbejder vi stadig paa… Ellers bruger vi meget tid paa bare at vaere sammen med toeserne og snakke med dem. Det lyder maaske umiddelbart som om vi ikke laver noget, men det de fleste af dem har brug for er bare at nogle gider dem! De passer nemlig bare sig selv! De faar mad og tag over hovedet, men ellers klarer de sig selv.

Mr Lukas (lederen af boernehjemmet) oensker at vi har mest fokus paa pigerne, men han giver os ret i at de smaa har ligesaa meget brug for vores opmaerksomhed! Der er fire boern paa 6-8 mdr som ligger i sengen hele dagen, 6 boern paa 2 1/2 -3 aar som render rundt og slaar hinanden, kaster stan efter hinanden og jagter hinanden med pinde. Derudover er der en gruppe paa 5-11 aar som ogsaa er meget voldsomme overfor hinanden (den ene dag slog en 10-aarig dreng kindtanden loes paa en 5 – aarig pige fordi han slog hende!). Der er virkelig hiarki hvor de store slaar de mindre! Personalet virker ikke tolerente over for volden (selvom nogle af dem ikke selv er blege for at bruge haenderne – boerne har det ikke fra fremmede!) men de goer bare heller ikke noget ved det! Nogle gange bliver alle ungerne lukket inde i et rum og overladt til sig selv og hinanden mens personalet er samlet udenfor. Der er ingentimg paa vaeggene og de har intet legetoej, saa det er ikke maerlkeligt at de har den adfaerd de har. De keder sig! Og saa kaemper de selvfoelgelig allesammen om vores opmaerksomhed og har ingen interresse i at dele den med andre. Det er dog blevet bedre og jeg mener ogsaa at vi har gjort lidt fremskridt (selvom det kan vaere minimalt) og det er jo positivt. Derudover fortalte Mr Lukas om et lager med legetoej og forskellige materialer vi kan faa lov at kigge i. Bliver lidt spaendende at se hvilke ressourcer der er at goere godt med! Han fortalte at de er noedt til at laase legetoejet inde fordi at de store piger kommer og stjaeler det fra de smaa, hvilket har vaeret et stort problem. Men vi har faaet lov til at tage det ud igen og saa maa vi se hvordan det udvikler sig… Mr Lukas har ogsaa lovet at skaffe et taeppe til os til gulvet, saa vi kan faa de mindste ud af sengene og ned at tumle rundt. I det hele taget har han taget godt imod alle vores forslag og tiltag, hvilket jo er utroligt positivt! Jeg tror maaske at han godt ved at disse ting mangler, men at der bare ikke er nogle til at tage sig af det! Saa det bliver spaendende at se hvordan det udvikler sig for os…

Addis Ababa

Saa, nu er jeg her virkelig! Flyveturen var lang og kedelig men det hele vaerd, for jeg har da godt nok ikke kedet mig et sekund siden! Addis Ababa er en stor by men er efter et par dage forholdsvis enkel at finde rundt i (tror efterhaanden ogsaa vi har vaeret hele byen rundt for vi har gaaet i flere timer stort set hvar dag) og den er fyldt med smaa blaa Ladaer og Toyota Heice som fungerer som taxaer og minibusser der kan transporterer dig hvorhen du vil. Faerdselsregler gaar man vist ikke saa meget op i og hornet bruges konstant og sikkerhedsseler er ikke saa udbredt (Vi kom forbi et kaempe skilt med reklame for sikkerhedsseler med paaskriften “SENSATION” saa det er vist et rimelig nyt koncept) Dog har jeg ikke paa noget tidspunkt foelt mig usikker i en taxa, da trafikken glider okay nemt igennem byen. Luften er fuld af forurening fra de mange biler (der aldrig har set skyggen af et CO2 filter) og der ligger meget skrald paa gaderne. Mange af vejene er asfalterede, men man skal se sig for for ikke at ryge i de ca 1 gange 1 store huller ned til kloarkerne som sjaeldent er daekket til! Man kan tydeligt se forskel paa kvartererne efter om det er rige eller fattige der bor der og man kan ogsaa nemt se forskel paa folks status naar man gaar forbi dem paa gaden! Vi er blevet venligt moedt af mange mennesker der venligt hilser paa os og spoerger hvordan det gaar naar vi krydser hinanden paa gaden, men vi er ogsaa blevet forfulgt af mange tiggere. Og det er haardt!!! Det er svaert at afvise dem (isaer boernene!!!) men vi har faaet besked paa at vi ikke maa give dem noget da mange af dem rejser langvejs fra for at tigge i byerne og de tjener eftersigende ret godt paa det! Mange af dem ser virkelig syge og medtagede ud, men foraeldrene braekker f.eks. ogsaa ben eller arme paa deres boern for at de skal se mere hjaelpeloese ud! Skraekkelig tanke!!! Derudover skal jeg lige vende mig til den store opmaerksomhed der er naar vi gaar rundt i byen og bliver raabt efter paa baade engelsk og amharisk og naar folk vil hen og trykke vores haender. Det er lidt ubehageligt at skabe saa meget opmaeksomhed over sin hudfarve og at nogle mennesker vil trykke din haand udelukkende fordi du er hvid, men det skaber ogsaa lidt sjove episoder naar f.eks. smaa boern for oeje paa os og loeber hen til os for at sige hej. Det er nu meget hyggeligt! Selvom jeg kun har vaeret her under en uge, foeler jeg at jeg er ved at falde til og jeg er meget fascineret af etioperne og Addis Ababa.

Én dag til afrejse…

Uhh…nu er det lige om lidt! Om 14 timer har jeg taget afsked med familie og venner og sidder i flyet på vej til mit afrika-eventyr… Hvor bliver det fedt! Og vildt spændende!!! Jeg har ingen ide om hvad jeg kommer ned til, så det er lidt surealistisk for mig at jeg i morgen aften befinder mig i Addis Ababa.

Der er rigtigt mange dejlige mennesker som jeg kommer til at savne helt vildt, men trods nogle hårde afskeder føler jeg mig klar til at tage afsted for at opleve noget der ligger meget langt væk fra hverdagen herhjemme. Hvordan min reaktion bliver på den store kulturelle forskel jeg vil opleve har jeg ikke helt nogen ide om, men jeg skal nok holde jer opdateret

På gensyn!

Mange hilsner fra Una.

Introduktion til faglige elementer

Semenariet har givet os nogle obligatoriske elementer som vores blog skal indeholde.

Jeg vil her kørt introducere punkterne, som jeg løbende vil uddybe:

1. Mine overvejelser før afrejse

2. Institutionsbeskrivelse

3. Mine mål for praktikken

4. Institutionens pædagogik

5. En hverdagsbeskrivelse fra Addis Ababa

6. Om kulturen

7. Inden hjemrejsen

8. Farvel og tak

Punkterne kommer til at stå under afsnittet “Faglige elementer”