Saa, nu er jeg her virkelig! Flyveturen var lang og kedelig men det hele vaerd, for jeg har da godt nok ikke kedet mig et sekund siden! Addis Ababa er en stor by men er efter et par dage forholdsvis enkel at finde rundt i (tror efterhaanden ogsaa vi har vaeret hele byen rundt for vi har gaaet i flere timer stort set hvar dag) og den er fyldt med smaa blaa Ladaer og Toyota Heice som fungerer som taxaer og minibusser der kan transporterer dig hvorhen du vil. Faerdselsregler gaar man vist ikke saa meget op i og hornet bruges konstant og sikkerhedsseler er ikke saa udbredt (Vi kom forbi et kaempe skilt med reklame for sikkerhedsseler med paaskriften “SENSATION” saa det er vist et rimelig nyt koncept) Dog har jeg ikke paa noget tidspunkt foelt mig usikker i en taxa, da trafikken glider okay nemt igennem byen. Luften er fuld af forurening fra de mange biler (der aldrig har set skyggen af et CO2 filter) og der ligger meget skrald paa gaderne. Mange af vejene er asfalterede, men man skal se sig for for ikke at ryge i de ca 1 gange 1 store huller ned til kloarkerne som sjaeldent er daekket til! Man kan tydeligt se forskel paa kvartererne efter om det er rige eller fattige der bor der og man kan ogsaa nemt se forskel paa folks status naar man gaar forbi dem paa gaden! Vi er blevet venligt moedt af mange mennesker der venligt hilser paa os og spoerger hvordan det gaar naar vi krydser hinanden paa gaden, men vi er ogsaa blevet forfulgt af mange tiggere. Og det er haardt!!! Det er svaert at afvise dem (isaer boernene!!!) men vi har faaet besked paa at vi ikke maa give dem noget da mange af dem rejser langvejs fra for at tigge i byerne og de tjener eftersigende ret godt paa det! Mange af dem ser virkelig syge og medtagede ud, men foraeldrene braekker f.eks. ogsaa ben eller arme paa deres boern for at de skal se mere hjaelpeloese ud! Skraekkelig tanke!!! Derudover skal jeg lige vende mig til den store opmaerksomhed der er naar vi gaar rundt i byen og bliver raabt efter paa baade engelsk og amharisk og naar folk vil hen og trykke vores haender. Det er lidt ubehageligt at skabe saa meget opmaeksomhed over sin hudfarve og at nogle mennesker vil trykke din haand udelukkende fordi du er hvid, men det skaber ogsaa lidt sjove episoder naar f.eks. smaa boern for oeje paa os og loeber hen til os for at sige hej. Det er nu meget hyggeligt! Selvom jeg kun har vaeret her under en uge, foeler jeg at jeg er ved at falde til og jeg er meget fascineret af etioperne og Addis Ababa.
Én dag til afrejse…
Uhh…nu er det lige om lidt! Om 14 timer har jeg taget afsked med familie og venner og sidder i flyet på vej til mit afrika-eventyr… Hvor bliver det fedt! Og vildt spændende!!! Jeg har ingen ide om hvad jeg kommer ned til, så det er lidt surealistisk for mig at jeg i morgen aften befinder mig i Addis Ababa.
Der er rigtigt mange dejlige mennesker som jeg kommer til at savne helt vildt, men trods nogle hårde afskeder føler jeg mig klar til at tage afsted for at opleve noget der ligger meget langt væk fra hverdagen herhjemme. Hvordan min reaktion bliver på den store kulturelle forskel jeg vil opleve har jeg ikke helt nogen ide om, men jeg skal nok holde jer opdateret 
På gensyn!
Mange hilsner fra Una.
Introduktion til faglige elementer
Semenariet har givet os nogle obligatoriske elementer som vores blog skal indeholde.
Jeg vil her kørt introducere punkterne, som jeg løbende vil uddybe:
1. Mine overvejelser før afrejse
2. Institutionsbeskrivelse
3. Mine mål for praktikken
4. Institutionens pædagogik
5. En hverdagsbeskrivelse fra Addis Ababa
6. Om kulturen
7. Inden hjemrejsen
8. Farvel og tak
Punkterne kommer til at stå under afsnittet “Faglige elementer”
