Efter at vaere startet paa Kechene for to uger siden er det saa smaat ved at vaere hverdag her i Addis… og dog ikke! For vores hverdag byder stadig paa saa mange ukendte og uforudsete ting at det i hvert fald ikke kan sammenlignes med en normal hverdag derhjemme. Vi tager to forskellige busser hver vej og gaar det sidste stykke til og fra Kechene (tager 1 1/2 – 2 timer hver vej) men selvom vi goer det hver dag, saa er turene slet ikke ens! For det foerste saa er der intet system i bus koerslerne saa man kan ikke vide praecis hvornaar bussen gaar til ens destination (og destinationen kan skifte MENS men sidder i bussen saa man maa staa af og hoppe paa en anden) og faar det andet er vi stoedt paa en masse hjaelpsomme og meget snaksagelige mennesker paa disse ture. Det overrasker mig stadig hvor hjaelpsomme de fleste Etiopiere er og deres mentalitet ligger virkelig langt fra de fleste danskeres! I bussen rykker man sig altid sammen saa der sidder tre paa et saede og man staar meget taet, saa man kommer virkelig hinanden ved og soerger for at der er plads til alle. Der er en mand eller dreng i bussen der raaber destinationen og gaar rundt og tager imod pengene (ca 1 Birr pr person = ca 50 oere i DK) og spoerger folk hvor de skal af. Og saa er der ellers musik paa anlaegget paa fuld skrue og i de fleste tilfaelde en helt igennem glad stemning i bussen – det er virkelig hyggeligt! Derudover falder vi meget hurtigt i snak med folk paa gaden. Der er selvfoelgelig de folk der raaber “Hey You” eller “Forreint” (= hvid) efter os (nogle gange vaelger jeg helt at ignorere det fordi det er irriterende i laengden), men vi moeder flest folk der siger “Hello, how are you” eller “Wellcome to Ethiopia” og folk der spoeger os hvor vi er fra, hvor laenge vi bliver, hvad vi synes om Etiopien osv… De fleste folk (hovedsageligt maendene) er meget snaksagelige og de giver os deres numre og siger at vi bare skal ringe hvis vi faar brug for hjaelp eller vil komme forbi. Nogle af dem har vist ikke helt rent mel i posen, men min opfattelse er at de generelt bare oensker at hjaelpe. Mange af dem gaar ind for et Etiopien skal blive mere touristet, saa de oensker at give et godt indtryk.
Paa Kechene er jeg kommet til at laere mange af boernene ret godt at kende (og er selvfoelgelig allerede faldet pladask for nogle af dem!) men der er ogsaa nok at tage fat paa! Boernene har ferie indtil midten af september og det er begraenset hvad de laver i loebet af dagen. De store teenage piger bruger meget tid paa deres vaerelser med at hoere musik, ordne hinandens haar, haekle og snakke. Nogle af dem er meget svaere at komme ind paa, men de fleste af dem er toet meget op og er utroligt snaksagelige og nysgerrige paa hvem vi er og hvor vi kommer fra. I starten var de ikke saa meget for at tale engelsk eller i det hele taget at proeve at kommunikere med os, men det gaar allerede meget bedre og vi faar klaret os med engelsk, amharisk, tegnesprog og en masse taalmodighed. Det kan tage lang tid at naa frem til pointen, men vi naar den naesten altid! Vi har faaet lokket nogle af dem ud for at spille basket – og volleyball, men det er altid de samme der kommer og de fleste af dem gider ikke at spille paa banen som ellers er beregnet til det samme. Banen er ogsaa meget glat og ligger i skyggen saa jeg kan egentlig godt forstaa dem, men Michelle og jeg har nu en plan om at goere banen mere tiltagende for dem saa de gider bruge den. Detaljerne arbejder vi stadig paa… Ellers bruger vi meget tid paa bare at vaere sammen med toeserne og snakke med dem. Det lyder maaske umiddelbart som om vi ikke laver noget, men det de fleste af dem har brug for er bare at nogle gider dem! De passer nemlig bare sig selv! De faar mad og tag over hovedet, men ellers klarer de sig selv.
Mr Lukas (lederen af boernehjemmet) oensker at vi har mest fokus paa pigerne, men han giver os ret i at de smaa har ligesaa meget brug for vores opmaerksomhed! Der er fire boern paa 6-8 mdr som ligger i sengen hele dagen, 6 boern paa 2 1/2 -3 aar som render rundt og slaar hinanden, kaster stan efter hinanden og jagter hinanden med pinde. Derudover er der en gruppe paa 5-11 aar som ogsaa er meget voldsomme overfor hinanden (den ene dag slog en 10-aarig dreng kindtanden loes paa en 5 – aarig pige fordi han slog hende!). Der er virkelig hiarki hvor de store slaar de mindre! Personalet virker ikke tolerente over for volden (selvom nogle af dem ikke selv er blege for at bruge haenderne – boerne har det ikke fra fremmede!) men de goer bare heller ikke noget ved det! Nogle gange bliver alle ungerne lukket inde i et rum og overladt til sig selv og hinanden mens personalet er samlet udenfor. Der er ingentimg paa vaeggene og de har intet legetoej, saa det er ikke maerlkeligt at de har den adfaerd de har. De keder sig! Og saa kaemper de selvfoelgelig allesammen om vores opmaerksomhed og har ingen interresse i at dele den med andre. Det er dog blevet bedre og jeg mener ogsaa at vi har gjort lidt fremskridt (selvom det kan vaere minimalt) og det er jo positivt. Derudover fortalte Mr Lukas om et lager med legetoej og forskellige materialer vi kan faa lov at kigge i. Bliver lidt spaendende at se hvilke ressourcer der er at goere godt med! Han fortalte at de er noedt til at laase legetoejet inde fordi at de store piger kommer og stjaeler det fra de smaa, hvilket har vaeret et stort problem. Men vi har faaet lov til at tage det ud igen og saa maa vi se hvordan det udvikler sig… Mr Lukas har ogsaa lovet at skaffe et taeppe til os til gulvet, saa vi kan faa de mindste ud af sengene og ned at tumle rundt. I det hele taget har han taget godt imod alle vores forslag og tiltag, hvilket jo er utroligt positivt! Jeg tror maaske at han godt ved at disse ting mangler, men at der bare ikke er nogle til at tage sig af det! Saa det bliver spaendende at se hvordan det udvikler sig for os…
