Med praktikken oensker vi at opnaa at institutionen bliver mere harmonisk og at samspillet mellem barn/barn og barn/voksen udvikles saaledes at gensidig respekt og empati opstaar, samt at boernenes sociale kompetencer udvikles.
Udover disse overordnenede maal har vi sat fokus paa almene forbedringer i hverdagen. For at opnaa dette har vi sat foelgene maal for de forskellige aldersgrupper:
Lillegruppen (0-6 aar):
Hygiejnen forbedres (bl.a. rent toej, toiletvaner,bad)
Sove + spisetider = fast rutine
Stimulering (ud af sengene, legetoej, blive set)
Tilknytning (oejenkontakt, kommunikation)
Udvikling af empati
Mellemgruppen (7-13 aar):
Udvikling af empati
Almen dannelse (samspil med andre, ord i stedet for slag)
Udvikling af gensidig tillid, selvvaerd og selvtillid
Ressourcer til selvaktivitet/aktivering
Individualitet frem for at vaere medloeber
Storgruppen(14-18+ aar):
Udvikle empati
Almen dannelse (respekt for sig selv og andre, selvbevidsthed, kommunikationen med andre)
Faellesskab via faelles tredje (aktivitet med andre)
Udvikling af selvvaerd/selvtillid
Udvikling af faerdigheder (initiativ, engelsk, individuel interesse)
Individualitet frem for medloeber
Personalet (plejerne):
Hygiejne (f.eks. ved bleskift)
Samspil med boernene (se boernene, knaehoejde, oejenkontakt)
Lige behandling af alle boern
Stimulere boernene via daglig kontakt og lege
For at opnaa vores maal vil vi drage nytte af egne praksis erfaringer, samt tillaert og ny almen teori indenfor omraaderne tilknytning, empati, selvvaerd osv. Derudover vil vi soege raed og vejledning hos vores danske kollegaer i Etiopien og evt. soege vejledning hos kollegaer i Danmark. Samtidig vil vi bruge internettet til at soege relevante oplysninger.
Manglende naervaer, indlevelse, hygiejne og opdragelsesmetoder er bare nogle af de paedagogiske faglige holdninger som i vores paedagogiske forstaelse ville vaere anset som uacceptable hvis dette havde foregaaet i en dansk institution. Efter paa bedste vis at indleve os i den etiopiske kultur er det gaaet op for os at nogle af vores graenser er blevet rykket for hvad der normalt ikke ville vaere acceptabelt. Vi har indset at vi er blevet paavirket af en etiopisk institutionskultur, som har opdragelse og noedvendig plejning frem for paedagogik i hoejsaedet.
Derved ikke sagt at vi accepterer 100% forholdene men med kulturen og ressourcer i baghovedet har vi vaeret medsaget til at gaa paa kompromis og moedes paa midten med vores egen overbevisning f.eks. i forhold til hygiejnen. Mange faglige holdninger som opdragelses metoder kan vaere svaert at acceptere, men vi har dog forsoegt og forsoeger stadig at forstaa aarsagen til disse set i lyset af kulturen. Her har vi ogsaa maatet indse at vores paedagogiske overbevisning har maattet indgaa et kompromis og har maatet vende den anden side til og bare fungere som troestere. Det kan ofte vaere haardt at tilsidesaette sin egen overbevisning, men med kulturen taget i betragtning og set i forhold til de normer og vaerdier vi selv er opdraget med, kan man ikke forvente at de deler samme paedagogiske overbevisninger. Vi kan heller ikke forvente at vi kan aendre deres holdninger helt, men vi kan dog goere en forskel ved at give dem nye metoder.
