Vi har nu vaeret paa Kechene i naesten 3 mdr og er efterhaanden blevet indkluderet i dagligdagen. Plejerne forstod i starten ikke rigtigt hvorfor vi var der og gik mere op i at opvarte os end at lade os udfoere praktisk arbejde. Det er heldigvis aendret (dog stadig ikke helt optimalt – men der er sket stort fremskridt) og de lader os nu hjaelpe dem. Men ingen af dem taler saerligt meget engelsk saa sprogbarrieren er en stor udfordring! Der er ingen tvivl om at de er glade for os og de svarer gerne naar vi spoeger om noget, men deres begraensede engelsk og vores begraensede amharisk goer at faglige samtaler bliver meget overfladiske eller helt umulige at have. Da vi ikke har nogen til at oversaette for os sammen med plejerne, er svarerne paa foelgende spoergsmaal stort set baseret paa egne observationer, supleret med Mr. Lukas’ (lederen) forestillinger (som dog ikke altid stemmer overens med praksis).
Det er aergerligt ikke at kunne inddrage plejernes egne synsvinkler, som muligvis kunne give andre svar, men uden den mulighed er vi kommet frem til foelgende om institutionens paedagogik:
Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?
De ansatte har som saadan ingen uddannelse, men har stor erfaring fra eget liv med at passe boern. Efter noget tids ansaettelse paa Kechene kan de faa tilbud om at komme paa et 14 dages kursus om hvordan man tager sig af spaedboern. Disse kursus tilbydes af forskellige organisationer.
Hvilke faggrupper udfoerer det arbejde, der i Danmark ville blive varetaget af paedagoger?
Det goer ufaglaerte plejere med erfaring indenfor boernepasning. Derudover er der tilknyttet en psykolog som varetager nogle omraader indenfor vejledning som en paedagog i Danmark ogsaa ville vaere kompetent til at haandtere.
Der findes i Etiopien ikke en decideret paedagog uddannelse, men det er paa universitetet muligt at tage enkeltfag eller uddannelser som f.eks. sygeplejerske eller psykologi, der jo ligesom paedagog uddannelsen er humaniske uddannelser og rummer visse ens elementer.
Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til boernene?
P.g.a sprogbarrieren har det ikke vaeret muligt at stille plejerne det direkte spoergsmaal. Vores indtryk er at de i bund og grund handler efter bedste mening, men at det ikke noedvendigvis betyder at barnets tarv kommer i foerste raekke. F.eks. kan de finde paa at bede de 2-3 aarige boern om at sidde stille paa stole udenfor, uden tilladelse til at lege, for at undgaa at de bliver beskidte!
De svarer gerne (efter bedste evne) naar vi spoerger hvorfor de goer som de goer, men altid meget kort. Om det korte svar skyldes sprogbarrieren eller at tankerne bag handlingerne ikke er stoerre er svaert at sige.
Er institutionen styret af “laeseplan” eller andre centrale forordninger?
I hvert hus er der valgt en oeverste leder, som ugentligt rapporterer til Mr Lukas. Hvis tingene ikke fungerer optimalt eller et bestemt problem opstaar saa indkaldes der til moede mellem plejerne og Mr Lukas. Hver 6. maaned er der fastlagt et moede hvor der diskuteres (og dikteres) nye regler og tiltag.
vi ved paa staaende fod ikke hvad de ugentlige rapporter indeholder, men vi er blevet fortalt at det kan vaere f.eks. notater om boern der pjaekker fra skole eller ikke udfoerer deres pligter. Boernene faar derefter en straf som f.eks. at deres udgangstilladelse for weekenden tages fra dem.
Hvilke didaktiske overvejelser goer de ansatte?
Institutionen har ingen kultur omkring didaktiske overvejelser. Mr Lukas mener, at dette er et personligt valg og at man efterhaanden som man bliver voksen ikke bruger didaktik saa meget fordi man allerede ved hvorfor man goer som man goer. (Var der nogle der sagde supervision?)
Hvilke sider af laeringen laegges der vaegt paa?
Institutionens hovedmaal er at alle boernene skal have en god fremtid og mulighed for at starte et godt liv. Opdragelse og uddannelse er i fokus for at give dem ressourcerne der skal til for at skabe en stabil tilvaerelse. Der arbejdes paa at hvert enkelt barn faar de bedste muligheder ved f.eks. at sende dem paa privat skole selvom de kun er berettiget til at gaa i governmental school. Adoptionen er ogsaa en vigtig faktor for institutionen idet at boernene faar en familie, stabilitet og mulighed for bedre uddannelse i f.eks. USA.
Hvilke specielle traek ved paedagogikken goer indtryk paa mig?
Der er ikke nogen faelles retningslinjer i institutionen og de forskellige plejere synes at handle ud fra deres egen habitus. Dog er der enkelte plejere som handler taettere mod vores overbevisning og vi er begyndt ogsaa at se udvikling i andres handlemoenstre. Hovedtraekkene er opdragelse paa etiopisk vis, men alligevel for vi naermest klapsalver og klap paa skulderen naar vi f.eks. tager de 8 mdr gamle boern ud af sengene og med udenfor. Nogle af plejerne ved godt hvad der boer goeres, men goer det alligevel sjaeldent selv, saa forskellen fra dem og os er ikke hensigterne men handlingerne.
